

Michael ’The Grinder’ Mizrachi staket?
Før World Series of Poker gik der rygter om, at Michael ‘The Grinder’ Mizrachi var i lidt af en økonomisk krise. Derfor lavede han angiveligt en stakingdeal med highrolleren Patrik Antonius.
Snakken går hurtigt i pokerkredse, og det var også tilfældet da Michael ’The Grinder’ Mizrachi blev en del af November Nine, finalebordet til World Series of Poker Main Event. Rygterne siger, at ’grinderen’ indgik en stakingdeal med finske Patrik Antonius inden WSOP.
Aftalen med Antonius skulle efter sigende gå ud på, at Antonius fik halvdelen af alle Mizrachis WSOP-gevinster. Dette er en deal, man typisk ser pokerspillere i mellem.
Hvis dette er sandt, er Patrik Antonius en meget glad man, for Mizrachi har allerede vundet én World Series of Poker-turnering, og sidder som sagt ved finalebordet i den allerstørste af dem. For sejren i ’The Players Championship’, som turneringen, han vandt, hedder, fik Mizrachi omkring $1,5 millioner.
Mizrachi har desuden været på to andre finaleborde under årets WSOP, og hans samlede indtjening er foreløbigt lige under $2.500.000.
Det betyder altså, at Antonius foreløbigt har tjent omkring $1,25 millioner minus buy-ins til turneringerne. Det svarer til over 7 millioner danske kroner.
Patrik Antonius har dog ingen kommentarer til rygterne, hvilket har været spørgsmålet, når han er blevet spurgt. Finnen holder kortene tæt til kroppen og afslører intet.
Når finalebordet ved World Series of Poker Main Event går i gang, sidder Mizrachi med syvendeflest chips og chancen for at vinde de svimlende $8,9 millioner, som førstepræmien indbringer i dette års verdensmesterskab.
Partnersider |

